Efterårsgrafik: Dybtryk
Tilmeld
Dette kursus henvender sig til alle.
På dette grafikkursus vil vi finde inspiration i blomster, planter, træer, urter fra sensommer og efterår og tegne og radere efter dem. Gerne nogle levende friske efterårsblomster samt løv og grene. Bøger om planter, blomster og natur vil også være inspiration for dit grafiske tryk.
Vi skal arbejde med de grundlæggende dybtryksteknikker:
Koldnålsradering, hvor der raderes direkte i akrylpladerne med radernålen, samt hårdgrunds- og blødgrundsætsning, hvor der ætses i kobberplader med jernklorid.
I koldnålsradering og stregætsning arbejder vi med tegningen med en radernål. Til blødgrundsraderingen kan man tegne direkte med kridt eller blyant og overføre aftryk af naturemner som fjer, blade og tekstiler til kobberpladen og ætse dem ned i pladen.
Vi vil se på danske og internationale grafiske kunstneres værker, både fra før og i samtidskunsten, som nogle af inspirationskilderne til arbejdet med dybtryk.
Der kræves ingen forhåndskendskab, blot lysten til og nysgerrigheden efter at arbejde med grafik på et intenst kursus med spændende udfordringer og fuldt tryk på. Værkstedet er et non-toxic værksted.
Trykplader og trykpapir kan købes på skolen.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 234158
- Første møde:
- 4.11.23 kl. 10:00
- Sidste møde:
- 5.11.23 kl. 10:00
- Mødegange:
- 2
Pris
- Almen
- DKK 1250,00
- Pensionist i Aarhus Kommune
- DKK 1205,00
- Efterlønsmodtager i Aarhus Kommune
- DKK 1205,00
- Studerende i Aarhus Kommune
- DKK 1205,00
- Ledig i Aarhus kommune
- DKK 1205,00
