Akrylmaleri, Motiv og maleri - praksis og fordybelse
Tilmeld
Dette kursus henvender sig til letøvede og øvede.
Dette kursus henvender sig til dig, der ønsker at fordybe dig mere i akrylmaleri. Vi arbejder med motiv, komposition og farver, med opgaver og selvvalgte motiver og undersøger, hvordan kontraster og andre maleriske greb kan styrke maleriets udtryk. Vi kommer til at tale om farvelære og farveblandinger, og vi arbejder med at skærpe iagttagelsesevnen og udvikle de maleriske færdigheder. Desuden lægges der vægt på at styrke hver enkelt deltagers tilgang til egen fortolkning.
Undervejs præsenteres forskellige maleteknikker, og der gives individuel vejledning til den enkelte deltagers arbejde. Kurset rummer desuden korte nedslag i kunsthistorien, som kan give inspiration og perspektiv til det praktiske arbejde.
Tænk gerne over hvilke motiver der kunne være interessante udover de opgaver, som vil være på kurset. Man må meget gerne medbringe skitser, fotos, udklip osv. så man har noget personligt at arbejde med.
Undervisningen afsluttes hver gang med en lille billedgennemgang.
Kursisten medbringer selv materialer.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 264146
- Første møde:
- 2.09.26 kl. 09:30
- Sidste møde:
- 4.11.26 kl. 09:30
- Mødegange:
- 9
- Lektioner:
- 45
Pris
- Almen
- DKK 3200,00
- Pensionist i Aarhus Kommune
- DKK 2955,00
- Efterlønsmodtager i Aarhus Kommune
- DKK 2955,00
- Studerende i Aarhus Kommune
- DKK 2955,00
- Ledig i Aarhus kommune
- DKK 2955,00